... historisk research, virksomhedshistorie, slægtsforskning

Præsentation

billede

Når du kigger her, er det sikkert fordi, du har brug for nogle historiske oplysninger, men ikke rigtigt ved, hvordan du skal finde dem eller mangler tiden til det. Måske har du brug for oplysninger til en artikel eller en bog, måske vil du gøre opmærksom på din virksomhed med en virksomhedshistorie. Måske er du lærer og har brug for lokalhistorisk materiale til undervisningen, eller måske vil du undersøge din ejendoms historie. Det kan jo også være, at du vil spore dine forfædre blandt bønderne i Jylland.

Du er sikkert kommet til det rette sted. Jeg er cand. mag uddannet på Københavns Universitet med historie som hovedfag og europæisk etnologi som bifag. Jeg kender arkiverne, jeg kender bibliotekerne, og jeg ved, hvor man kan finde oplysningerne til dit projekt. Blandt dem, jeg har gjort research for, er Det Kongelige Sølvkammer, Skov- og Naturstyrelsen og Sydvestsjællands Museum. Der ligger arkivarbejde bag alle de historier, jeg har skrevet til Danmarks Radio, aviser og fagblade, og meget omfattende, selvstændige arkivundersøgelser bag mine videnskabelige artikler - for eksempel: "A.E. Sørensens Rederier" i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1991, "Plimsollere under dansk flag 1870-1900" i Maritim Kontakt 29, 2007 og "Fra udørk til pløjeland" i Fra Nordvestsjælland 2008 (om Åmose Å's reguleringshistorie).

Jeg kan finde oplysningerne frem fra kilderne, og jeg kan vurdere dem. Jeg lægger vægt på professionelt arbejde og grundig dokumentation. Og hvis det er det, du har brug for, kan jeg også formidle oplysningerne let overskueligt og underholdende. Efter mange års journalistisk arbejde kan jeg sige, at jeg kan "spinde en ende" på materialet, jeg har sans for en god historie og kan strukturere stoffet i en let læselig og underholdende tekst.

Med venlig hilsen:

Jens Christian Mohr
tlf.: 2232 8405
kontakt@jereshistorie.dk